Invitation til Idrætsdag

Invitation til sommeridræt i Hivo (Handicappedes Idrætsforening for Vejle og omegn)

 

Vi glæder os til at starte Weekend idræt 10. og 11. august 2024, for børn og unge med udfordringer der gerne vil deltage i idræt, der bliver mulighed for støtte til individuelle behov og i grupper.

Deltagernes alder skal være med et funktionsniveau på 6 -16 år (d.v.s. deltager kan også godt være f.eks. 18 år). Man kan deltage som single person, hvis man er rimelig selvhjulpen. Det er også muligt at have en hjælper med, samtidig med at familie/ kontaktperson også kan deltage.

Hivo har tilbudt idræt i over 40 år til børn, unge og voksne med særlige behov. Vi lægger vægt på socialt samvær, muligheder for nye venskaber, og samtidig med at lære fysiske udfordrende aktiviteter og idrætter i fællesskaber.

Vi vil præsentere et bredt udbud af sportsaktiviteter, som vil blive tilpasset deltagernes formåen, og udfordre dem.

Send gerne hurtig din mail adresse til formand@hivo.one, hvis dette er noget for dig. Jeg vil så sende dig en tilmeldingsblanket, som vi beder dig sende retur med oplysninger om dit navn og kontaktoplysninger til forældre / kontaktperson – værge samt øvrige oplysninger, så vi kan forberede os bedst muligt til en god Weekend idræt i Hivo.

Pris for deltagelse 150 kroner pr. person, og du får morgenmad, frokost og lette forfriskninger i løbet af dagen med mere.

Endelig tilmelding inden den 28. juli 2024 til mail: formand@hivo.one

Vi afholder Sommeridræt med udgangspunkt fra adressen: Badevænget 2, 7100 Vejle – ved FDF hytten.

Daglig aflevering i tidsrum kl. 8 – 9 og afhentning i tidsrum 15.30 – 16.00 (eller efter aftale).

Ugen inden vil vi udsende nærmere program med oplysninger om idrætter på de enkelte dage, så det er muligt at pakke idrætstøj og udendørs tøj der passer til de daglige vejrudsigterne.

Med venlig hilsen Hivo – Weekend idræt 

Steen, Per G, Jørgen og Margrethe

Det er deltagerens egen ulykkesforsikring og ansvarsforsikring der dækker deltager.

Invitationer udsendes til Vejle Kommune og omegn. Vi er støttet af Parasportrådet i Vejle.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *